Løkkegade 16A – 3-TH, Aalborg
Central placeret unik lejlighed med masser af charme
Central placeret unik lejlighed med masser af charme
Lejlighed på hele 111 m2 udlejes fra d. 1/1/2021 og to år frem, evt. med mulighed for forlængelse.
Lejlighedens hjerterum er det store køkken/alrum og stue i et, hvor brændeovn, fritlagte bjælker og rå mustensvæg skaber en afslappende atmosfære. Det nye køkken i skandinavisk design med hvide og sorte elementer giver en moderne kontrast til lejlighedens charme.
Lejligheden består - udover det store køkken/allrum - af to store værelser samt et tårnværelse, der idag bruges som ekstra tv-stue.
Badeværelset er stort og lyst med brucheniche og egen vaskemaskine/tørretrumbler.
Lejligheden er placeret i Løkkegade med vinduer ud til skønne Nørregade, hvor små specialbutikker og lækre cafeer skaber en dejlig stemning. I gåafstand er et mekka af kulturmuligheder med Nordkraft og Musikkens hus samt Aalborgs inspirerende havnefront.
Alt i alt en lækker, unik lejlighed for lejeren, som vil tæt på byens puls og kultur.
Lejligheden er pga. af de store separate soveværelser særdeles delevenlig.
Gardiner hører med til lejemålet