Grønnegade 7, st. tv, 9000 Aalborg

Hyggelig nyrenoveret 2-værelses lejlighed i Vejgaard

· Charmerende og veludnyttet 2'er med regulær planløsning helt uden spildplads
· Nyt HTH køkken fra 2022 i smagfuldt design
· Moderniseret badeværelse ligeledes fra 2022 - god separat brus
· Nyt støbt terrændæk og gulve fra 2022
· Hyggelig opholdsstue med gode møbleringsmuligheder
· Stort soveværelse med god plads til skabsvæg samt forberedt til vaskesøjle
· Gode fællesfaciliteter med solrig have og parkering i gården efter først-til-mølle
· Ejendom med nyere tag fra 2021, nyere vinduer og malet facader i 2020
· Udlejning og husdyr er tilladt

Lejligheden er beliggende i en præsentabel ejendom på stille stikvej i det centrale Vejgaard - både få minutters gang til Vejgaard bymidte og Øgadekvarteret. Lige uden for døren i ejerforeningens gård er mulighed for parkering af egen bil efter først-til-mølle, ligesom der er gode muligheder for cykelparkering i gården eller i eget udhus.

Beliggenheden er attraktiv dels grundet sine lette tilkørselsforhold og centrale beliggenhed nær samtlige af hverdagens nødvendigheder. Der er kort afstand til bl.a. Østre Anlæg, som altid er godt besøgt på solskinsdage, og hele året rundt er et dejligt grønt område, hvor der er rig mulighed for at slappe af fra storbyens pulserende liv, løbe en tur og nyde de smukke omgivelser ved søen. I sommerhalvåret indbydes der til solbadning, grill med vennerne og udendørs leg.

Lejligheden ligger blot 5-10 minutters gang fra Aalborg Centrum og den fine nye havnefront, hvor der er masser af aktiviteter af enhver art at finde - alt fra Havnebassin, Kabelbane og plads til alt fra boldspil til skateboard. Ligeledes tæt på byens kulturelle tilbud i Musikkens hus og Nordkraft samt Karolinelunden, hvor der i hele sommerperioden ligeledes er mange koncert tilbud og arrangementer.
Som et nyere spændende tiltag er der på den nærliggende Eternitgrund åbnet GAME Streetmekka Aalborg - et asfalteret gadeidræts- og kulturhus, hvor der kan dyrkes alt fra gadefodbold til Street basket, Street dance, Street art mm. Området i Vejgaard er desuden meget attraktiv for byens studerende grundet sine lette adgangsforhold til Universitet.

Vejgaard bymidte ligger få minutters gang fra ejendommen og her finder du gode dagligvarebutikker samt diverse take away tilbud. Er du afhængig af kørsel til og fra arbejde er der let adgang til de større indfaldsveje tilAalborg, ligesom der er nem adgang til motorvejen E45.

Lejligheden er indrettet med god regulær opholdsstue med fine møbleringsmuligheder med plads til både sofa og spisebord. I forbindelse med renovering af stuen er væggenes tidligere tapet blevet nedtaget og væggene er "malet" med den indfarvede spartelmasse 'Kabic' i den varme farve Hazel, som giver stuen et hyggeligt og også råt udtryk. Vægbehandlingen er videreført til både soveværelse og køkken, ligesom rummene har fået samme gulvbelægning, hvilket giver et harmonisk udtryk i lejlighedens design.

Soveværelset er ligeledes af god størrelse og ligger velplaceret mod øst. Der har tidligere været etableret en vaskesøjle i soveværelset, hvilket let kan genetableres idet installationerne er bevaret.

Køkkenet er fra HTH og valgt i klassiske hvide elementer med en laminat bordplade i marmor look. Fra køkkenet er der via en lille baggang udgang til ejerforeningens gård med parkeringsmulighed samt fælles have med mulighed for at nyde udelivet i nære og fredelige omgivelser.

Sidst, men ikke mindst, lejlighedens badeværelse, der er moderniseret med nyt klinkegulv samt vægge pudset i vådrumsspartel med 'warm clay' vådrumsmaling. Som en ekstra detalje kan nævnes at sælger har fået udskiftet vandrørene under badeværelset i forbindelse med renoveringen af lejligheden.

Kontakt os for fremvisning på tlf.: 70 60 59 70 eller sms: 30 14 88 06

Pris: 4900 kr./md

Månedlig acconto: 700,-
Indflytning fra: Snarest muligt

Detaljer om boligen

Boligtype: lejlighed

Indflytning fra: Snarest muligt

Antal værelser: 2

Størrelse: 43 m²

Månedlig husleje: 4900 ,-

A-conto: 700,-

Depositum: 14700 ,-

Forudbetalt leje: 5600,-

Husdyr tilladt: Nej

Delevenlig: Nej

Elevator: Nej

Studiebolig: Nej

Parkering: Nej

Møbleret: Nej

Ældrevenlig: Nej

Balkon/Altan: Nej

Vaskemaskine: Nej

Tørretumler: Nej

Opvaskemaskine: Nej

Ladestation: Nej

Privacy Preference Center